NYHEDER

Første spadestik i høj sol og frostvejr

Mandag d. 13 februar i høj sol og frostvejr blev første spadestik taget til Plejehjemmet Lærkereden i Køge Nord. Spaderne blev ført af formand for Social- og Sundhedsudvalget Dora Olsen samt formand for Ejendoms- og Driftsudvalget Søren Brask, som begge ser frem til et plejecenter der kan tilbyde de ældre medborgere et værdigt liv i gode rammer.

"En plejebolig skal føles så lidt som muligt som en institution og så meget som muligt som et hjem, og den følelse tror og håber jeg, at de ældre vil få i de nye plejeboliger”.

Udtaler formand for Social- og Sundhedsudvalget Dora Olsen og pegede derudover på demensvenlighed som et vigtigt element i projektet.

Byggepladsen er etableret og afventer nu den endelige byggetilladelse, inden den her i foråret går rigtigt igang. Plejehjemmet forventes indflytningsklart i april 2018