NYHEDER

Første spadestik til Frederikssunds nye Svømmehal

Lørdag d. 4 november kl. 10.00 er der lagt op til et ekstra festligt førstespadestik på den nye svømmehal, der er første etape af Frederikssunds nye Idrætsby.

Vores rådgivere har arbejdet intenst på at få projektet klar, så byggeriet nu så småt kan gå i gang. Projektet er udarbejdet i et samarbejde mellem bl.a. arkitektfirmaerne GPP og Bay Arch og netop arkitekterne Hans Jørgen Vesthardt fra GPP og  Christian Bay fra Bay Arch kan du møde på lørdag, som begge vil fortælle om tankerne der ligger bag den nye svømmehal. 
Efterfølgende vil der også være mulighed for at stille spørgsmål til både dem og kommunensmedarbejdere på projektet.

Foruden taler fra Borgmesteren og GVL´sprojektleder Rasmus Bertelsen, så vil der også være repræsentanter fra Frederikssund og Slangerup svømmeklub, der skal have til huse i den nye svømmehal og på dagen vil forsøge sig med en "første svømmetur i det nye bassin"

Alle er velkommen på markerne bag Ådalens Skole, men husk fornuftigt fodtøj for endnu er området en "pløjemark præget af årstidens våde vejr" -

P-kan ske ved Ådalskolen.og programmet for arrangementet er med start kl. 10.00:

  • Tale ved borgmester John Schmidt Andersen
  • Tale ved entreprenøren, GVL
  • Tale ved Frederikssund Svømmeklub
  • De uofficielle Frederikssunds Mesterskaber i holdkap i 25 meter jordbassin
  • Rundvisning ved arkitekterne, GPP og Bay Arch
  • Boller, kaffe, te og vand

Læs mere om projektet her