NYHEDER

Rejsegilde på Købmandsgården i Bagsværd

På Købmandsgårdens 10 etager og Porthusets 5, var kransene hejst som traditionen byder ifølge gammel dansk byggeskik, som tak til håndværkerene for veludført arbejde af husets skal. Hvilket de idag blev takket for af såvel bygherre arkitekt og byggeledelse. En byggeldelse der også var stolt af, at der ikke under dette komplekse byggeri havde været nogen form for uheld eller arbejdsskader, alle har været gode til at passe på sig selv og hinanden.

300 dage er gået siden byggestart og endnu 500 dage er tilbage inden byggeriet står færdigt, klar til indflytning i de 150 boliger hvoraf allerede 130 lejere har skrevet sig op, kunne projektleder Leif Martin Jensen Sophienberg Gruppen berette.

At opføre disse boliger har været et større puslespil at få integreret i den nye bydel, der skal spille sammen med Bagsværds villakvarter og blive et spændende byområde fuld af liv med indkøbsmuligheder, café liv og små grønne oaser, ser nu ud til at lykkedes, sagde en glad Bente Andersen arkitekt og partner fra Mangor og Nagel.

Bygherre fra Dades, Direktør Bjarne E. Sørensen påtog sig ansvaret for af føre flasken der var hængt op af muren til ordene – Gid dette hus må bestå i så mange år, som dette glas går i skår! - Og dette gjorde han så godt, at det ser ud til at blive et flot byggeri der vil bestå i rigtig mange år frem.


Se mere om projektet her