NYHEDER

Rejsegilde på Vestamager Svømmehal

Så nåede Vestamager Svømmehal også til en milepæl d. 28. juni, hvor kransen og flaget kunne hejses til et festligt rejsegilde. På endnu en varm og solrig sommerdag der giver længsler om en svømmetur i bassinet, og at det nok skal nås til aftalt tid, vidner det gode og konstruktive samarbejde om.

Hvilket blev fremhævet i talen fra både Borgmester Allan S. Andersen og Projektleder Poul Clemmensen fra GVL, der har den overordnet styring, i samarbejde med Andreas Nøhr Lawaetz, der er dagligleder på byggepladsen.

Et godt samarbejde der foregår såvel indbyrdes på selve byggepladsen, som med kommunen og dennes bygherrerådgivere fra Tegnestuen Mejeriet, Torben J. Lorentzen og Kenneth J. Rammekær.