NYHEDER

1 spadestik på Generationernes Frederiksberg

Efter en lange og givtig projekteringsperiode indløb tiden til første spadestik fredag d. 1.11.2019.

At interessen for dette byggeri, med både plejecenter og fodboldklub er stor, viste det store fremmøde af både politikkere, pårørende, beboer og medlemmer af fodboldklubben, der alle nød den varme kaffe og kage i det kolde telt opsat til lejligheden. Forstanderen Pia Morilla indledte talerækken og takkede resten af projektgruppen for det gode samarbejde omkring denne komplekse opgave. Efter de mange taler var slut, steg Borgmester Simon Aggesen op i gravemaskinen og førte skovlen til det første spadestik.

Som en særlig hilsen fra det tidligere byggeri, blev der ved nedrivningen fundet en indmuret grøn Tuborg med indhold. Den vil igen med en ny hilsen, blive indmuret i de nye bygninger og får forhåbentlig lov til, at ligge der i mange hundrede år.

De første beboere der bliver berørt af ombygningen, er allerede flyttede over i den midlertidige tilbygning med 16 moderne lyse og venlige plejeboliger.